Tilskud

![]() |
Både Den Offentlige Sygesikring og Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til fodterapi. Den Offentlige Sygesikring har en landsdækkende ordning om tilskud til fodterapi. Ordningen er gældende, hvis man har diabetes (sukkersyge), leddegigt i svær grad, nedgroede negle eller arvæv efter tidligere strålebehandling af vorter. Der kan også opnås tilskud fra kommunen til pensionister. Kontakt din kommune og bed dem sende dig en ansøgning til tilskud til fodpleje. Vi hjælper dig gerne med at udfylde skemaet. Diabetikere, leddegigt- og arvævspatienter får 50 procent tilskud til fodbehandling. Der ydes 40 procent tilskud til bøjlebehandling for nedgroede negle. Lægen skal skrive en henvisning, inden behandling med sygesikringstilskud iværksættes. Sygeforsikringen Danmark yder tilskud til fodbehandling, bøjle og indlægssåler. Læs evt. mere hos Sygeforsikringen Danmark. |

Line Wester